Velkommen til Vikinge Kompagniet 
Vikinge Kompagniet arbejder med skarpe knive!, håndværk, børn og vikingetiden - også gerne på samme tid! Du finder det hele i menuerne herover.
Er din gamle kniv blevet sløv? Du ved det når du skal bruge kræfter på at skære en tomat over - så trænger kniven til en slibning. Det er TRÆLS! Se om skærsliberen kan klare det for dig her...
Vikinge Kompagniet er fascineret af al godt håndværk og får egentlig lyst til at prøve det hele. Med risikoen får at tage munden for fuld har jeg kastet mig over smedning, knivbygning, garvning, læderarbejde, pilefletning, bendwood og træarbejde!
Vikingetiden er en spændende historisk periode, som rummer mange muligheder for sjove og lærerige aktiviteter. Der er rig lejlighed til at tilgodese børns og voksnes forskellige interesser. Vikingetiden kan inddrages og bruges pædagogisk i børnehaver og i mangei af skolens fag. Eller hos fimaer der søger inspiration og teambuilding og af alle de mennesker der bare synes at vikingetiden er fantastisk, lidt farlig og meget fascinerende!
Vikingeskolen kan tilbyde et bredt spektrum af gennemprøvede og brugbare ideer for børn. Jeg har en masse forslag, som er er velegnede til at forene leg, det praktiske, og det boglige i undervisningen af vikingetiden. Brug menuen Vikingeskolen og læs om de mange vikinge-aktiviteter og pædagogoske muligheder.
Voksne skal selvfølgelig også have lov til at lege vikinger, men her lægger jeg mere vægt på at give inspiration, tilegnelse af færdigheder og teambuilding af grupper. Ring og hør om mulighederne og så finder vi et spændende tilbud for dig.
Lars Levin

